Kvart million finder fællesskaber på digital platform

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Zand.News – Ensomhed er et tabubelagt emne, som man ikke vil snakke om. De fleste af os har selv oplevet følelsen af ensomhed. Derfor har Boblberg og Røde Kors indgået et partnerskab om at gøre det lettere at skabe fællesskaber via et digitalt mødested.

Ensomhed var et vigtigt tema i både Dronningens og statsministerens nytårstaler, hvor de gjorde hele Danmark opmærksom på ensomhedsproblematikken.

En problematik, som det digitale mødested “Boblberg” i den grad hjælper med at bekæmpe. Det skriver Boblberg i en pressemeddelelse.

Ensomhed er for langt de fleste et tabubelagt emne

Det nye årti blev for de fleste fejret med storslået fyrværkeri og en god middag omgivet af mennesker man holder af. Boblberg havde dog en ekstra vigtig fejring i anledningen af, at de rundede en kvart million medlemmer ved årsskiftet.

Boblberg er en borger-til-borger-portal, som danner rammerne for et digitalt sundhedsfællesskab. Boblberg og Røde Kors har indgået et strategisk partnerskab om at gøre det lettere at skabe fællesskaber mellem mennesker og hjælpe alle, der står uden for fællesskabet.

Gennem styrkende fællesskaber skaber Boblberg sundhed og velfærd for nu en kvart million danskere, og vigtigst af alt, er de med til at bekæmpe ensomhed i Danmark.

Ensomhed er, for de fleste, et tabubelagt emne, som man i de fleste tilfælde ikke deler eller vil snakke om. De fleste af os har selv oplevet følelsen af ensomhed, eller kender nogen der har.

En undersøgelse om social eksklusion foretaget af TrygFonden viser, at hver femte dansker føler sig alene og udenfor fællesskabet, hvilket understreger hvor vigtig og brugbar en platform som Boblberg er.

Dronningen påpegede, at ensomheden kan ramme alle

Dronning kom i sin nytårstale ind på emner som bl.a. antisemitisme og intolerance, klima, Sønderjyllands genforening med Danmark og højdepunkter i det kommende år – dog var der ét emne, som for mange er et tabu, men som dronningen forklarede vigtigheden i, at vi sætter ord på. Nemlig ensomhed:

»Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget,« sagde H.M. Dronning Margrethe i sin nytårstale.

Dronning Margrethe påpeger i sin tale, at ensomhed kan ramme alle – uanset alder, ligemeget om man er socialt udsat, ældre som mister, børn eller ganske unge mennesker.

I talen understreger Dronningen vigtigheden i at tale sammen, have brug for hinanden og ydermere også få en bekræftelse på, at vi hver især betyder noget. Ikke bare på de sociale medier, men netop at føre mennesker sammen til at mødes i den virkelige verden, hvilket fællesskabsplatformen Boblberg kan hjælpe med.

Tusindevis af danskere åbner op om deres ensomhed på Boblberg – og lige præcis på Boblberg, er det ikke et tabu, tværtimod. Gør som en kvart million andre danskere og find dit nye fællesskab på Boblberg.dk.

Opdatering: Bemærk, at Slagelse Kommune er ikke en del af Boblberg. Derfor er funktionaliteten lidt begrænset for borgere, som bor kommunen og ønsker kontakt med andre i kommunen. Redaktionen.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Boblberg). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.