Slagelses ældre motionerer som aldrig før

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse News (Slagelse Media)Danskerne har taget motions- og fitnesskulturen til sig, og det gælder også de ældre borgere. Samtidig har de fået øjnene op for de mange fordele ved en elcykel.

Fitnesskulturen har de seneste år omfavnet den danske befolkning med et stramt greb. Fitnesskæderne oplever stigende medlemstal. Det er især den ældre del af befolkningen, der har fundet glæde i gymnastik, yoga, zumba og andre motionsformer.

I Slagelse Kommune er det ingen undtagelse. De ældre motionerer som aldrig før, hvor kærligheden blandt andet er faldet på Slagelse Motionsklub. Løbearrangementer og anden fællestræning har fået flere op af sofaen og i træningstøjet.

Elcykler er blevet fast inventar

Den øgede popularitet omkring elcykler har bevirket, at endnu flere ældre tager på cykelture for derved at få pulsen op. Med de store prisfald på elcykler og øget fokus på sundhed og velvære, er cykler med motorer blevet fast inventar i det danske gadebillede.

Slagelse er ingen undtagelse. I 2017 kunne det andet lokale medie Dit-Slagelse.dk blandt andet berette om et større boom i salget af elcykel i Slagelse.

Elcykler muliggør at opnå et højt aktivitetsniveau, men hvor helbredet ikke sættes på spil, og hvor lange og ellers uoverskuelige cykelture gøres til hverdagskost. Samtidig er det en hurtig måde at komme fra A til B uden at skulle bekymre sig om eksempelvis p-pladser eller forsinkede busser.

Fakta om cykler med elmotor:

  • Elcykler er miljø- og tidsbesparende
  • Elcykler kan have en center-, forhjuls- eller baghjulsmotor
  • Elcykler kan have fælge-, fod-, kaliber- og/eller skivebremse
  • Motoren på en elcykel må højest have en effekt på 250 watt
  • Motoren på elcyklen må udelukkende afgive en fremdrivende effekt, når hastigheden lyder på 25 km/t eller derunder.

Kilde: elcykelinfo.dk

Løbearrangementer i Slagelse Kommune

Ønsker du at holde dig informeret og opdateret omkring fremtidige løbearrangementer i Slagelse, så kan du med fordel holde øje med Slagelse Motionsklubs hjemmeside. Her bliver der jævnligt berettet om nye arrangementer og hold, som kan være relevante for dig. Løb er en fantastisk måde at holde kroppen i gang på og at øge sit personlige aktivitetsniveau.

Det kan være svært at komme afsted alene, hvorfor et fælles arrangement eller hold har en positiv indvirkning på de flestes motivation for løb og motion i al almindelighed.

Er du derimod mere til cykling, så er der rig mulighed for at cykle med andre cykelinteresserede hos Slagelse Cykle Ring Motion. På klubbens hjemmeside kan du holde dig opdateret omkring fremtidige arrangementer såsom klubaftener og cykelløb.

Du kan eventuelt overveje, om din næste cykel skal være en traditionel cykel eller en elcykel. At du har nået pensionsalderen, er ikke ensbetydende med, at du skal have en elcykel, men du bør ikke undervurdere elcyklens mange fordele.


Foto: Pressefoto.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.