To fra Slagelse og en fra Korsør i uheld på Vestmotorvejen

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – I går var der tre uheld på Vestmotorvejen, hvor to fra Slagelse og en fra Korsør var involveret. Den ene måtte hjælpes ud af brandvæsenet, og den anden fik sin trailer kørt af.

Tre uheld på Vestmotorvejen med to fra Slagelse og en fra Korsør. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

29-årig kvinde fra Slagelse kørte ind i en bil

Torsdag eftermiddag kl. 17.47 skete et uheld på Vestmotorvejen i vestgående retning ved Bjæverskov.

Formentlig på grund af kort uopmærksomhed kørte en 29-årig kvinde fra Slagelse op bag i en forankørende 50-årig kvinde fra Fjenneslev.

Ingen af parterne kom noget til, men der skete mindre skader på bilerne. Der opstod lidt kø på motorvejen i forbindelse med uheldet, indtil der var ryddet op.

30-årig mand fra Slagelse måtte hjælpes fri

Allerede kl. 18.25 skete et nyt uheld på Vestmotorvejen ved Bjæverskov på grund af opbremsning forude.

Et lastvognstog bremsede hårdt op på grund af kø ved uheldet længere fremme, og det blev påkørt bagfra af en 30-årig mand fra Slagelse.

Personbilen fik skader ved sammenstødet, og brandvæsnet kom frem for at hjælpe den 30-årige fri fra, idet der var mistanke om, at han var kommet til skade. Han blev tilset i ambulance og taget med til sygehuset til kontrol.

Den 30-årige var heldigvis sluppet fra uheldet uden alvorlig tilskadekomst. Lastbilchaufføren fik ingen

54-årig mand fra Korsør fik traileren kørt af

Senere kl. 21.50 skete et sammenstød på Vestmotorvejen ved afkørsel 35 Ringsted mellem en personbil og en varebil med trailer, som blev revet af ved uheldet.

Det var mørkt, og der var slud i luften på uheldstidspunktet. Forrest kørte varebilen med trailer på med en 54-årig mand fra Korsør bag rattet.

Formentlig på grund af uopmærksomhed og nedsat sigtbarhed overså den bagfrakommende bilist traileren og bremsede for sent. Bilisten, en 31-årig mand fra Søborg, kørte op bag i traileren, som rev sig løs fra varebilen.

En patrulje blev sendt til Vestmotorvejen, hvor afkørsel 35 blev spærret, mens der blev arbejdet på stedet. Ingen personer var kommet noget til, men der skete skader på biler og trailer. Politiet registrerede uheldet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.