Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Lørdag aften stødte en motorcyklist fra Slagelse sammen med en bilist fra Polen på Østrupvej i Holbæk Kommune.
Lørdag aften kl. 18.28 var to motorcyklister og en varebil impliceret i et færdselsuheld ved en vejkurve i Ugerløse i Holbæk Kommune.
Den ene motorcyklist, som var en 24-årig mand fra Slagelse, kørte ad Østrupvej i Ugerløse mod nordvest. Efter en vejkurve stødte slagelseaneren sammen med en modkørende varebil. Den blev ført af en 45-årig mand fra Polen.
Motorcyklisten væltede, og en anden motorcyklist, som var en 26-årig mand fra Slagelse, der kørte bagefter i samme retning, kunne ikke undgå at påkøre den væltede motorcykel.
Vejen var spærret i forbindelse med politiets undersøgelser og den efterfølgende oprydning i cirka 2 timer. Begge motorcyklister blev bragt til skadestuen, hvor den 26-årige fik konstateret et knoglebrud i skulderpartiet. De to øvrige slap med diverse knubs.
Arkivfoto: Rigspolitiet.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.