Udenlandske rejeguffere besøgte Bilka

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – To udenlandske mænd guffede rejer i Bilka uden at betale.

Torsdag kl. 18.20 havde Bilka i Slagelse By besøg at to kunder, som påkaldte sig medarbejdernes opmærksomhed.

De to kunder nappede en mindre bøtte rejer på deres færd rundt i butikken. De spiste derpå rejerne, hvorpå de smed emballagen ud. Herefter gik de gennem kasselinjen uden at betale for maden.

De blev tilbageholdt af medarbejdere, og da politiet ankom, blev de to mænd anholdt og sigtet for butikstyveri.

Det var en 23-årig og en 30-årig udenlandsk mand, og de blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt. De fik begge to en bøde for tyveriet.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.