Større politiaktion ved Psykiatrisygehuset

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – Maskinpistolbevæbnet politi er i gang med en større aktion ved Psykiatrien i Slagelse By.

Sydsjælland og Lolland Falster Politi er massivt tilstede i området omkring Psykiatrisygehuset i Slagelse By i anledning af en alvorlig hændelse. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Politiet er bevæbnet med maskinpistoler

DR skriver, at der er tale om en person, som er stukket af fra det psykiatriske hospital ved Slagelse Sygehus. Vedkommende har angiveligt fået hjælp af medsammensvorne.

Politiet, som er bevæbnet med maskinpistoler, er massivt til stede i området omkring psykiatrisk afdeling i hospitalsbyen.

Du kan se video fra Presse-fotos.dk på: Facebook.

Psykiatrien under Slagelse Sygehus rummer flere voksenpsykiatriske afsnit, retspsykiatriske afsnit og sikringsafdelingen.

Sikringsafdelingen er en afdeling for de mest behandlingskrævende psykisk syge patienter – herunder kriminelle, som er dømt til behandling i forbindelse med straffesager.

Ledende bandemedlem fra grupperingen NNV

Ekstra Bladet skriver, at der er tale om en ledende figur fra grupperingen “NNV” (Nord-Nordvest). Der skulle også være affyret skud i forbindelse med fangeflugten.

Bandelederen er angiveligt en del af en verserende bandekonflikt mellem NNV og Brothas, og han sad varetægtsfængslet for et voldeligt overfald i en frisørsalon på Nørrebro sidste år.

Læs videre: Væbnet befrielsesaktion i Slagelse By.

»Mine tanker og sympati til vores dedikerede medarbejderne«

Flere politikere har allerede kommenteret aftenens hændelse:

I aften går mine tanker og sympati til de af vores dedikerede medarbejderne, som i dag er blevet udsat for en væbnet befrielsesaktion på vores Psykiatrisygehus i Slagelse,« skriver regionsformand Heino Knudsen (S) fra Region Sjælland på Twitter.

»Aftenens væbnede hændelse på psykiatrisk hospital i Slagelse er i sig selv et overgreb på vores retssamfund, og i høj grad et overgreb på vores medarbejdere. De skal kunne udføre deres arbejde i tryghed. Mine tanker går til medarbejderne her til aften,« skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Læs om kageæsken: Regionsformand er rystet over voldsom befrielsesaktion.

Læs sidste nyt: To anholdt i forbindelse med befrielsesaktion i Slagelse.

Læs også: Efterlysning af farlig, flygtet fange.

Klokken er 00.00, og artiklen opdateres ikke længere. Red.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.