Rygetrængende mand falder ned fra 3. sal

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En spirituspåvirket ung mand blev rygetrængende og kravlede ud af et kvistvindue på 3. sal på Sdr. Stationsvej i Slagelse By. Her mistede han fodfæstet. Han blev sendt til Rigspolitiet i en ambulance, da lægehelikopteren måtte vende om.

En mand på 22 år var rygetrængende, men var samtidig meget spirituspåvirket. Han var i en lejlighed på Sdr. Stationsvej i Slagelse By, hvor det åbenbart er sædvane at kravle ud af vinduet for at ryge ude på taget.

Den unge mand kravlede derfor ud af kvistvinduet og satte sig på taget af en ejendom på Sdr. Stationsvej i Slagelse By. Politiet ved ikke, hvad der er sket, men lørdag morgen kl. 06.29 fik de en anmeldelse om, at en mand var faldet ned.

Da beredskabet nåede frem, vurderede de, at situationen var så alvorlig, at den unge mand skulle sendes til Rigshospitalet med en lægehelikopter. Dog medførte de dårlige vejrforhold i Slagelse, at helikopteren måtte vende om. Manden blev efterfølgende sendt til Rigshospitalet med en almindelig ambulance.

“Vi ved ikke, om hans tilstand er kritisk,” siger vagtchef Ehm Christensen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Men han blev ikke sendt til Slagelse Sygehus.

Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.