Politiet efterlyser vidner til bilbrand

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – Efter en bilbrand i det vestlige Slagelse kl. 03.52 efterlyser politiet to drenge af anden etnisk herkomst, som var iført mørkt tøj.

Natten til lørdag kl. 03.52 rykkede brandfolk fra Slagelse Brand og Redning ud til bilbrand i det vestlige Slagelse.

Der var tale parkeret bil på villavejen Søholmparken, som pludselig stod i flammer. Det skriver TV2 Øst.

To drenge løb fra stedet i forbindelse med branden

»Der er nogen, som har sat ild til bilen i nat,« siger Bo Geo Petersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til mediet og fortsætter:

»Der er set to drenge løbe fra stedet, da der var ild i bilen. Et vidne havde åbenbart kigget ud gennem vinduet og opdaget, hvad der skete.«

Politiet har ikke noget nærmere signalement af drengene, men de beskrives som drenge af anden etnisk herkomst, der var iført mørkt tøj.

Der var ild inde i selve bilen, og sidenruden var knust. Derfor er bilen mere eller mindre udbrændt. Det skriver TV2 Øst.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.