ILVA Slagelse under omfattende ombygning

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – ILVA I Slagelse benytter corona-nedlukningen til at lave en større ombygning.

Det er specielle tider, især for de mange fysiske butikker og varehuse, som må holde lukket grundet de nuværende restriktioner. ILVA I Slagelse benytter nedlukningen til at foretage en større ombygning af bolighuset.

Planen er at bolighuset kommer til at stå ekstra skarpt med nye, inspirerende indretningsstudier, hvor kunderne kan søge masser af inspiration til deres boligindretning. Det skriver ILVA i en pressemeddelelse.

Forårs- og sommerkollektion er lige på trapperne

»Vi er rigtig begejstrede for denne ombygning og glæder os til at kunne vise det færdige resultat frem til vores kunder. ILVAs nye forårs- og sommerkollektion er også lige på trapperne, så der bliver virkelig en masse spændende nyt at vise frem, når vi engang åbner igen,« siger Nikolaj Gregersen, der er butikschef i ILVA Slagelse.

Imens bolighuset er nedlukket, er det stadig muligt at købe møbler på ilva.dk og afhente dem i bolighuset.

»Det er vigtigt for os, at vi stadig kan bevare kontakten til vores kunder, og vi gør hvad vi kan for at yde den samme service, selvom vi ikke holder åbent. Derfor er vi også glade for at kunne tilbyde vejledning på både telefon og chat,« siger Nikolaj Gregersen.

Desuden har bolighuset måtte tænke kreativt for at få solgt ud af deres udstillingsmodeller og for at få plads til ombygningen. Derfor kan kunderne finde nogle af møblerne på DBA.

ILVA Danmark, der er ejet af Lars Larsen Group, har cirka 900 medarbejdere, 42 bolighuse i Danmark, 8 i udlandet samt en omsætning på omkring 1,7 milliarder kroner. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre samt for IDdesign Franchise.

Øverst: Nikolaj Gregersen er butikschef i ILVA Slagelse. (Foto: ILVA). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.