Husspektaklende slagelseaner ville slå betjent

Læsetid: 1 min.

Slagelse.News – En betjent var ved at få en på hovedet, da politiet blev kaldt ud til en lejlighed med larm og husspektakler.

Torsdag aften kl. 22.33 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om larm og husspektakler fra en lejlighed i Svendsgade i Slagelse Midtby.

Da betjentene nåede frem til stedet, kunne de gå efter lyden. En mand åbnede døren til den lejlighed, hvor larmen kom fra, og da manden så, det var politiet, der stod udenfor, lagde han an til at give den ene betjent en knytnæve i ansigtet.

Manden blev forhindret i sit forehavende, anholdt og lagt i håndjern. Det var en 48-årig mand, og han blev sigtet for forsøg på vold mod politiet. Herefter blev han taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres nærmere.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note, Red.

Fortæl din mening:

kommentarer