Flere biler beslaglagt i Slagelse og Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En blev stoppet for tredje gang uden kørekort, en for fjerde gang, og en havde drukket sig over 2.0.

Fra fredag til lørdag blev en række biler i Slagelse og Korsør beslaglagt med henblik på konfiskation. Dte oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En 33-årig mand kørte i sin bil uden kørekort

Fredag kl. 13.20 var det tredje gang, at en 33-årig mand kørte i sin bil uden kørekort og blev stoppet af politiet. Denne gang på Sdr. Stationsvej i Slagelse. Derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

En 50-årig fra Dianalund var også uden kørekort

En 50-årig kvinde fra Dianalund blev fredag kl. 19.14 standset af politiets patrulje på Slagelse Landevej i Korsør. Hun kørte i sin bil uden at have kørekort, og det var fjerde gang, at det skete. Derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

En mand fra Jyderup var yderst spirituspåvirket

En 58-årig mand fra Jyderup var så spirituspåvirket, da han lørdag morgen kl. 03.34 kørte på Løvegade i Slagelse, at en udåndingsprøve viste, at hans alkoholpromille oversteg 2.0. Derfor blev manden sigtet for spirituskørsel, og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation efter reglerne om vanvidskørsel.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.