Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – Politiet fandt en minigraver i en garage uden for Slagelse.
En 40-årig mand fra Vestsjælland blev onsdag anholdt og sigtet for hæleri. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Minigraver var stjålet fra et firma i Rønnede
Anholdelsen skete kl. 17.34 på en adresse uden for Slagelse, hvor politiet kort forinden havde fundet en minigraver, som var blevet stjålet fra et firma i Rønnede. Den 40-årige forklarede, at han havde lånt gravemaskinen, som holdt i en garage på stedet, men hans opfattelse stemte ikke helt med entreprenørfirmaets. Derfor blev han sigtet for hæleri og afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen kl. 18.45.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.