33-årig anholdt for knytnæveslag

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En 22-årig modtog et ukendt antal knytnæveslag på Jernbanegade, hvorpå vidneforklaringer førte til en hurtig anholdelse af gerningsmanden på hans bopæl.

Natten til onsdag kl. 00.51 blev en mand fra Slagelse anholdt for vold, som skete lidt før midnat. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

De to mænd kom op at toppes lidt før midnat

Manden, som er 33 år, havde kort før midnat været oppe at toppes med en 22-årig mand, som fik et ukendt antal knytnæveslag i hovedet og på kroppen.

Episoden skete på Jernbanegade i Slagelse Midtby, hvorefter den 33-årige mand blev anholdt på sin bopæl på baggrund af vidneforklaringer.

Mande bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved i dag onsdag.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.