16-årig dreng stjal hårfarve i Vestsjællandscentret

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – En dreng på 16 år manglede åbenbart noget hårfarve, eftersom han stjal tre flasker hårfarve.

Tidlig onsdag aften kl. 18.17 fik politiet en anmeldelse om, at personalet i en forretning i Vestsjællandscentret havde tilbageholdt en ung fyr, der havde stjålet hårfarve.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Medbragte en hobbykniv med et udtrækkeligt blad

Det var en 16-årig dreng fra Jerslev, og han havde tre flasker hårfarve på sig.

Da politibetjentene visiterede ham, fandt de også en hobbykniv med et blad, der kunne trækkes ud.

Den 16-årige blev sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af knivloven, og de sociale myndigheder blev underrettet om sagerne.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.