Bortkørt mand fra Korsør er fundet

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Korsor.News – Her til morgen ledte politiet stadig efter en ældre korsoraner, som havde forladt sin bopæl i Korsør i nedtrykt tilstand. Nu er han fundet.

Politiet leder fortsat efter en korsoraner, som er kørt fra sin bopæl i Korsør i nedtrykt tilstand. Han var kørt i ukendt retning på et ukendt tidspunkt i går onsdag. Det oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i flere tweets.

Nu oplyser politiet, at korsoraneren er fundet.

Bilen måtte formodes at være på Syd-/Vestsjælland

Han var kørt i en sort VW Polo van, årgang 2010.

»Vær venligst opmærksom på den sorte VW Polo, der må formodes at være på Syd-/Vestsjælland,« skrev politiet her til morgen.

Den efterlyste korsoraner og hans bil er fundet

Nu er han fundet og den efterlyste bil er til stede, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et kortfattet tweet.

»Tak til alle som bidrog med oplysninger til sagen. Politiet har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer i sagen,« skriver politiet.

Opdateret. Artiklen er opdatere med oplysninger om, at korsoraneren er fundet. Red.

Øverst: Efterlyst. (Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.