Tre påsatte brande i Skælskør

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Skaelskor.News – Søndag aften var der ild i containere og en skraldespand i Skælskør. Politiet mener, at de tre brande er påsat. Politiet efterlyser tre drenge på 14-17 år, som er brune i huden og har en spinkel kropsbygning.

Hen over søndag aften udbrød der tre gange brand i Skælskør. Nu efterlyser politiet vidner. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Brand i containere og en skraldespand

Første gang var søndag aften kl. 20.29, hvor der var brand i en skraldespand på Heilmannsvej.

Tre kvarter senere, kl. 21.15, var der sat ild på i en container på Smidstrupvej.

Og kl. 22.45 var der ild i tre containere, som står udenfor en skole på Skolevej.

Politiet anser alle tre brande som værende påsat.

Vidner har set to mænd ved én af brandene. De beskrives som brune i huden, 14-17 år gamle og spinkle. De var iført sort tøj og sorte sko. Den ene havde en halsedisse, som dækkede ansigtet.

Oplysninger gives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.