Mand slået og snittet med en kniv på Havnevej

Opdateret den

Læsetid: 1 min.

En 22-årig mand blev slået i ansigtet og snittet med en kniv på Havnevej i Skælskør.

Kl. 3.35 lørdag morgen var en 22-årig mand fra Slagelse-området på Havnevej i Skælskør. Her blev han overfaldet af en gruppe unge mænd. Først blev han slået i ansigtet og derpå snittet med en kniv.

Manden svarede igen ved at slå med et stykke metal, som han havde i lommen, og derefter forsvandt gruppen af unge mænd.

Gerningsmanden beskrives som følger:

  • 16-18 år
  • 160-180 centimeter
  • Almindeligt bygget
  • Talte dansk
  • Brun hud
  • Hageskæg
  • Iført sort trøje og løse mørke bukser.

Hvis nogen har set eller ved noget, der kan være en hjælp i sagen, bedes de kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Genrefoto: Rigspolitiet

Fortæl din mening:

kommentarer