Knallert- og bilræs på Stigsnæs Landevej

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Skaelskor.News – Flere biler og knallerter kørte ræs på et område ved Stigsnæs Landevej, men det viste sig, at det ikke var det eneste problem. Flere tilkaldte politipatruljer måtte rejse adskillige sigtelser.

Efter en anmeldelse om at flere biler og knallerter var set køre ræs på et område ved Stigsnæs Landevej i Skælskør fredag aften, tog politiet forbi stedet med et par patruljer for at undersøge sagen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om i døgnrapporten.

Adskillige sigtelser for det ene og for det andet.

Politipatruljerne traf de en del biler og knallerter, og de blev alle kontrolleret. Det resulterede i adskillige sigtelser for det ene og for det andet.

Fire blev sigtet for at have fejl og mangler ved deres lygteføring, en manglede nummerpladen foran, en anden manglede nummerpladen både for og bag, to havde ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt, en havde ikke indregistreret sin knallert, en manglede forsikring, en blev sigtet for spirituskørsel og en havde ingen førerret.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.