85-årig sendte penge til falsk betjent

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Skaelskor.News – En 85-årig mand blev ringet op af en falsk betjent, som tog hans penge.

Lørdag aften blev en 85-årig mand fra Skælskør ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Ringkøbing Politi. Det var han ikke – han var en bedrager. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Påstod at der var en trojansk hest på spil

Den falske betjent fortalte den 85-årige, at politiet kunne se, at der var nogle, som var i gang med at komme ind på hans konto via en “trojansk hest”.

Derpå havde den falske betjente sagt, at den 85-årige skulle overføre alle sine penge på kontoen til et nyt kontonummer, som bedrageren havde givet den ældre mand. Det gjorde den 85-årige, og på den måde fik bedrageren fat i pengene.

Mange borgere og måske især ældre har stor tillid til myndigheder og autoriteter og udviser gerne hjælpsomhed overfor fremmede. Derfor risikerer de desværre at falde for svindelnumre i stil med eksemplerne ovenfor.

Der er heldigvis nogle forholdsregler, man kan tage, såsom:

  • Vær kritisk.
  • Spørg altid om detaljeret legitimation (fulde navn, telefonnummer, eventuelt politinummer, navn på leder og afdeling med videre).
  • Hvis du er det mindste i tvivl, så bed om et telefonnummer og sig, at du vender tilbage. Så har du mulighed for at ringe til den myndighed, vedkommende påstår at ringe fra for at undersøge, om det kan være rigtigt.
  • Udlever aldrig hverken dankort, kode eller NemID til fremmede. Hverken personligt eller over telefonen.
  • Tal gerne med venner og familie om, hvad man skal gøre for ikke at blive snydt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.