Narkobilist ramte et træ i en have

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Korsor.News – En 32-årig narkopåvirket kvinde kom kørende på Tårnborgvej på Halsskov, men så kørte hun pludselig ind i et hegn og ramte et træ i en have.

Mandag kl. 18.40 kom en 32-årig kvinde fra Sorø kørende på Tårnborgvej i Korsør, da hun mistede herredømmet over bilen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 32-årige virkede påvirket af narkotika

Da kvinden mistede herredømmet over sin bil, påkørte hun et hegn og ramte et træ, som stod i en have. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved ulykken.

Politiet blev tilkaldt, og det viste sig, at den 32-årige virkede påvirket af narkotika, og hun blev derfor anholdt kl. 19.08 og sigtet for narkotikakørsel.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.