Tillykke til 16 lokale gazeller i Slagelse Kommune

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – »Vi skal fremhæve succeserne, for når det går godt ét sted, smitter det af på os alle. Og her er gazellevirksomhederne de rigtig gode eksempler, der er med til at vise vejen frem. De kan med rette være stolte af at bringe værdi, vækst og fremgang til Slagelse Kommune,« siger erhvervschefen i Slagelse Kommune.

Dagbladet Børsen har igen kåret årets vækstvirksomheder, og i år er der mere end nogensinde brug for at hylde dem, der klarer sig godt. De bidrager til en fælles gejst og tro på fremtiden i alle brancher.

Lokalt i Slagelse Kommune har vi 16 gazeller her i 2020, hvoraf tre tager titlen for fjerde gang. Det skriver kommunikationskonsulent Mette Juhl Nygaard fra Slagelse Erhvervscenter i en pressemeddelelse.

Erhvervschef: »Vi skal fremhæve succeserne«

Der er lyspunkter her i 2020, lyspunkter som vi skal fremhæve og hylde. I år er 16 lokalt forankrede virksomheder kåret til Børsen Gazelle.

Børsen, der i mere end 25 år har stået bag kåringen, holder traditionen i live, da de gerne vil fremhæve gazellerne som vigtige rollemodeller i erhvervslivet – rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet.

»De har gjort det til en livsstil at forfølge en drøm. De giver alt, hvad de har i sig, og de er uden filter,« roser chefredaktør Niels Lunde årets Gazeller i Børsen.

Erhvervschef Per B. Madsen i Slagelse Erhvervscenter ser også god grund til at fremhæve de virksomheder, der klarer sig godt, nu mere en nogensinde.

»Vi skal fremhæve succeserne, for når det går godt ét sted, smitter det af på os alle. Og her er gazellevirksomhederne de rigtig gode eksempler, der er med til at vise vejen frem. De kan med rette være stolte af at bringe værdi, vækst og fremgang til Slagelse Kommune,« siger Per B. Madsen.

Årets Gazeller i Slagelse Kommune i 2020

Kåret for første gang:

  • Isocom ApS, Boeslunde
  • Cater Grønt, Slagelse
  • Notek ApS, Korsør
  • Salale ApS, Slagelse
  • Cosyhouse ApS, Slagelse
  • Dansk Overpumpning A/S, Slagelse
  • Tranderup VVS ApS, Skælskør
  • Kolberg Kød ApS, Slagelse
  • Arkidesign ApS, Korsør

Kåret for anden gang:

  • Free Company ApS, Slagelse
  • Cestek A/S, Slagelse

Kåret for tredje gang:

  • KL Specialservice A/S, Slagelse
  • Flindholt.dk ApS, Slagelse

Kåret for fjerde gang:

  • Asiye Group, Korsør
  • Slagelse Liftudlejning, Slagelse
  • Achton A/S, Korsør

Der er på landsplan kåret 1894 gazellevirksomheder i 2020. 208 af dem ligger i Region Sjælland. For at blive kåret som gazelle skal man have offentliggjort fire regnskaber, have oplevet vækst i omsætning eller bruttoresultat i hvert eneste af de fire regnskabsår, være i plus på den samlede sum af det primære resultat og som minimum have fordoblet sin omsætning eller bruttoresultat igennem de sidste fire regnskabsår. (Kilde: Slagelse Erhvervscenter).

Øverst: Slagelse Lift på Teknikvej er kåret til Børsen Gazelle for fjerde gang. (Foto: Mette Juhl / Slagelse Erhvervscenter). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.