Støtter og hjælper veteraner med at komme i job

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Slagelse, Ringsted og Næstved kommuner er alle med, når der i september og oktober afvikles Veteran Match. De tre kommuner har indledt et samarbejde for at støtte danske soldaterveteraners kamp for en bedre tilværelse og hjælpe dem med at komme i beskæftigelse til en jobmatchdag.

Samarbejdet skal støtte danske soldaterveteraners kamp for en bedre tilværelse og hjælpe dem med at komme i beskæftigelse til en jobmatchdag. Det skriver Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Flexjob, virksomhedspraktik eller fuldtidsarbejde

Ringsted, Næstved og Slagelse kommuner er alle med, når der i september og oktober afvikles Veteran Match landet over. De tre kommuner har indledt et samarbejde for at støtte danske soldaterveteraners kamp for en bedre tilværelse og hjælpe dem med at komme i beskæftigelse til en jobmatchdag.

Når danske krigsveteraners indsats i verdens brændpunkter hyldes og anerkendes landet over til Veteran Match i september og oktober, er Ringsted, Næstved og Slagelse kommuner med. De har indledt et tværkommunalt samarbejde, der skal støtte veteraners kamp for en bedre tilværelse og hjælpe veteraner i beskæftigelse som eksempelvis flexjob, virksomhedspraktik eller fuldtidsarbejde.

Mange af veteranerne har betalt en ultimativ pris og kæmper i dag en kamp som følge af militære udsendelser i krigszoner, der har givet ar på krop og sjæl. Derfor bakker de tre kommuner op om det gode formål og er med i initiativet for at hjælpe skadede og/eller ledige veteraner med at finde et job, når jobmatchdagen afvikles den 13. september hos TMS Ringsted.

Det gode samarbejde giver effektive indsatser

Det er første gang, at flere kommuner går sammen om Veteran Match, men det er langt fra første gang Ringsted, Næstved og Slagelse Kommuner samarbejder på tværs.

»Veteranområdet er en af de indsatser, hvor Ringsted, Næstved og Slagelse Kommune historisk set altid har haft et tæt samarbejde og udvekslet erfaringer og viden. Vi ved, at et godt samarbejde om både stort og småt er med til at udvikle endnu mere effektive indsatser og styrke vores tilbud til tidligere udsendte kommunerne imellem. Derfor er det helt naturligt for os, at vi går med i arbejdet omkring og bakker op om Veteran Match i Ringsted,« siger borgmester Knud Vincents (V).

Jobmatchdagen afvikles i tæt samarbejde med DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund samt TMS Ringsted, der spiller i landets bedste håndboldrække for mænd, HTH Herreligaen. Til jobmatchdagen stiller både Ringsted, Næstved og Slagelse Kommuner med jobkonsulenter og arbejdsmarkedschefer, og ambitionen er at skabe match mellem veteraner og de lokale virksomheder, som er inviteret af TMS Ringsteds sponsor- og erhvervsnetværk.

Idrætsaktiviteter i Ringsted på jobmatchdagen

På selve jobmatchdagen vil der desuden blive arrangeret idrætsaktiviteter, der skal skabe en behagelig og afslappet stemning mellem veteraner og virksomheder. Derudover dedikerer TMS Ringsted hjemmekampen mod Roskilde Håndbold den 16. september til Danmarks veteraner for at anerkende deres indsats. Der er kampstart til den officielle hyldestkamp i DKTV Arena på Tværalle 8 i 4100 Ringsted kl. 19.30.

Er du veteran – eller kender du en veteran – der kunne være interesseret i at være en del af Veteran Match 2022, så foregår tilmelding til jobmatchdagen i Ringsted på Veteran Match-hjemmesiden: www.dif.dk/samfundsansvar/veteran-match/jobmatch

Slagelse var først med en fuldtids-veterankoordinator

Ifølge årsrapporten fra Veteranindsatsen i Slagelse Kommune er der 868 herboende veteraner fra Forsvaret og Redningsberedskabet, der har været udsendt til krigszoner. Der er dog ikke en opgørelse over herboende veteraner fra andre brancher, der har været udsendt til brændpunkter.

»Langt de fleste veteraner vender hjem uden fysiske eller psykiske skader. Men vi har et særligt ansvar for at passe på dem, der kommer hjem med sår på krop og sjæl. Sår, man næppe kan sætte sig ind i, medmindre man selv har prøvet det. Dem kan vi som land godt blive endnu bedre til at hjælp, ligesom vi kan blive endnu bedre til at støtte de pårørende,« forklarer byrådsmedlem Christopher Trung (K) til Slagelse.News.

Landet over er Slagelse Kommune kendt for at være den første kommune, der ansatte en fuldtids-veterankoordinator, til at hjælpe og vejlede de herboende veteraner og deres pårørende.
Sidste år kunne kommunen fejre 10-årsjubilæum for veteranindsatsen.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.