Afbrændingsforbud Sankthansaften i Slagelse Kommune

Artiklen er opdateret for 11 måneder siden.

Slagelse.News – Slagelse Brand og Redning indfører afbrændingsforbud Sankthansaften fra fredag den 23. juni kl. 9 til lørdag den 24. juni kl. 9.

Slagelse Brand og Redning har besluttet at indføre et målrettet afbrændingsforbud Sankthansaften, som betyder, at det ikke vil være lovligt tænde Sankthansbål på fredag. Afbrændingsforbuddet træder i kraft fredag den 23. juni 2023 kl. 9 og slutter lørdag den 24. juni kl. 9, oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Afbrændingsforbuddet omfatter kun konkrete bål

Afbrændingsforbuddet skal ses i lyset af tørkesituation og en konkret vurdering af faren ved de mange bål. På den baggrund har Slagelse Brand og Redning besluttet at lave et målrettet afbrændingsforbud, som kun gælder i en begrænset periode, oplyser kommunen.

I perioden mellem fredag den 23. juni kl. 9 og den 24. juni kl. 9 er det ikke lovligt at tænde bål udendørs. Forbuddet gælder enhver form for afbrænding af bål (uanset om det er med kul, træ, briketter eller andet brændsel), herunder også afbrænding i bål fad eller på bålplads, afbrænding af haveaffald, skovaffald, øvrigt affald, halm, siv og lignende inklusive på og ved søer, og på kystnært hav, inklusive holme, skær med videre (mindre end 200 meter fra land), er ikke tilladt

Afbrændingsforbuddet omfatter kun afbrænding af bål i den nævnte periode. Det vil sige, at det fortsat vil være lovligt at grille Sankthansaften. Selvom der ikke er indført et totalforbud mod ukrudtsbrændere, kulgrill og så videre, opfordrer Slagelse Brand og Redning til forsigtighed.

Øverst: Genrefoto. (Foto: 12019 / Pixabay). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.