To tyve med en minigraver og en oliehammer

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Dalmose fik besøg af to tyveknægte, der manglede en minigraver, en jordloppe og en oliehammer.

Lørdag kl. 20.50 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at en påhængsvogn var ved at blive bundet efter en bil med et tov ved en ejendom lidt uden for Dalmose.

Politiet rykkede ud, og betjentene standsede en bil med en påhængsvogn, og på påhængsvognen stod der en minigraver, en jordloppe og en oliehammer.

Politiet sigtede en 47-årig mand for tyveri på stedet, mens en 39-årig mand blev anholdt kl. 21.40 og sigtet for tyveri. Den 39-årige blev taget med til politistationen i Slagelse By, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 00.15.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.