Tre oplevelser at tage til Jylland for

Skal du på en forlænget weekend i Danmark? Eller leder du måske efter noget nyt at lave i ferien? Så kan det give mening at tage over til fastlandet, hvor der gemmer sig mange sjove oplevelser og attraktioner.

Tips og livsstilsstof (Slagelse Media) Såfremt du trænger til en pause fra Sjælland og livet nær hovedstaden, så er der god grund til at køre en tur over vandet. Det kan du læse om her.

Tag helt op til spidsen af Danmark

Den absolut længste tur, du kan tage fra Sjælland, er turen til toppen af Danmark. Det er dog værd at sidde et par ekstra timer i bilen, hvis du har mulighed for det. Grenen er et trækplaster for både danske og internationale turister grundet mødet mellem to have. Her er der også god mulighed for gåture langs vandet, bade og hygge med dine nære.

Tæt ved Grenen finder du desuden Skagen, hvis unikke charme tiltrækker mange fra nær og fjern. Shop i de små butikker, nyd lækre fiskeanretninger med frisk fisk og oplev den skagenske atmosfære.

Besøg Smilets By midt i Jylland

Cirka halvvejs oppe gennem Jylland langs vandet finder du Smilets By, Aarhus. Som Danmarks andenstørste by kan du se frem til masser af de fordele, du måske kender fra København – blot i en mindre skala og med et lidt andet perspektiv.

Først og fremmest er der mange seværdigheder i Aarhus Tips og livsstilsstof (Slagelse Media), som du kan hygge dig med at besøge. Blandt andet kan du se kunst på ARoS, tage tilbage i tiden i Den Gamle By og shoppe i de mange butikker på Strøget. Eller hvad med at besøge stranden, hvor du kan stikke fødderne i havet eller slikke lidt sol? Efterfølgende kan du gå en tur langs Åen i midten af Aarhus, hvor café efter café byder på smagfulde retter.

Oplev den unikke charme ved Vestkysten

Det er ikke uden grund, at den jyske vestkyst tiltrækker mange turister, både danske og udenlandske, år efter år i højsæsonen. Her er der nemlig rig mulighed for at hygge på stranden eller vandre i klitterne – alt imens de små nærliggende byer sørger for, at du kan få is, mad og souvenirs.

Det er også her, du finder de ikoniske danske sommerhuse samt moderne og nye modeller. Med andre ord er der et sommerhus til lige netop din smag, uanset om du foretrækker rustik charme eller moderne chic interiør.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Pressefoto). Bureau/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/u2xu