Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Det er et krav i Danmark, at din virksomhed har et CVR-nummer.
CVR-nummeret fungerer som identifikation af virksomheden, og man modtager CVR-nummeret i forbindelse med registreringen hos Erhvervsstyrelsen. Hvor hurtigt du modtager dit CVR-nummer, afhænger af hvilken virksomhedstype, du opretter.
CVR som identifikationsnummer
Et CVR-nummer er unikt for den enkelte virksomhed og kan derfor sammenlignes med et CPR-nummer. Nummeret anvendes til at identificere virksomheden overfor offentlige myndigheder, samarbejdspartnere, kunder, leverandører og Skat med mere.
CVR er en forkortelse for Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket er et offentligt tilgængeligt register, hvor alle danske virksomheder er registreret. Selve CVR-nummeret er på otte cifre, og søger du på et CVR-nummer i registret, vil du få oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchekode og størrelse.
Samme nummer benytter du også, når du skal oprette en bankkonto til virksomheden, tegne forsikringer, sende fakturaer og så videre. Desuden anvendes det som din virksomheds momsnummer. Det Centrale Virksomhedsregister kan tilgås af alle via Virk.dk.
Det er et krav at have et CVR-nummer, når du driver virksomhed i Danmark. Dette krav gælder dog ikke, hvis din virksomhed omsætter for mindre end 50.000 kroner om året.
Stiftelse af virksomhed
Det er vigtigt at overveje, hvilken virksomhedstype, du ønsker at stifte. Der findes mange forskellige virksomhedsformer, eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
Behandlingstiden for din registrering afhænger af hvilken virksomhedsform, du vælger. Hvis du vælger at stifte et kapitalselskab, vil der typisk gå 1-2 dage, før du modtager et CVR-nummer. Hvis du derimod vælger at stifte en enkeltmandsvirksomhed, kan det tage op til to uger.
Behandlingstiden afhænger af, at der ikke er fejl eller mangler i de oplysninger, du angiver til Erhvervsstyrelsen. Så snart, du har valgt den ønskede virksomhedsform, skal du registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen.
Få hurtigt oprettet CVR hos Legal Desk
Opret CVR nemt og hurtigt hos Legal Desk. Så undgår du unødig ventetid og kan være sikker på, at din virksomhed registreres korrekt, da Legal Desk sørger for at registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen, så du kan få dit CVR-nummer.
Det eneste, du skal gøre, er at udfylde en formular online, hvorefter du modtager selskabsdokumenterne. Disse skal du underskrive med NemID/MitID. Når de er underskrevet, sender Legal Desk din virksomhed til registrering hos myndighederne, som kvitterer med et CVR-nummer, når registreringen er gennemført. Når du har modtaget dit CVR-nummer, kan du gå i gang med at drive din virksomhed.
Øverst: Genrefoto. (Foto: cyano66 / iStock). Bureau/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.