Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse News – Søndag morgen anmeldte flere bilister, at de havde set en mand gå på Vestmotorvejen ved afkørsel 41.
Tidlig søndag morgen kl. 04.30 fik politiet flere opringninger fra bilister, der på havde set en mand gå på Vestmotorvejen ved afkørsel 41 (Tjæreby) i anden vognbane. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen
Det er jo selvsagt temmelig farligt, så dukkede hurtigt en patrulje op. Betjentene fik lokaliseret manden, der var noget beruset.
Det drejede sig om en 42-årig mand fra Korsør, der muligvis troede, at det var ok at bruge motorvejen som en genvej til fods. Det er det bestemt ikke, og han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Betjentene sørgede for, at han kom sikkert hjem i seng.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.