Slagelseaner udsat for røveri i Kalundborg

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – En 41-årig mand fra Slagelse blev overfaldet, fik en flænge i ansigtet og blev røvet. En 19-årige kvinde er mistænkt for at have en rolle i sagen.

I dag kl. 11.30 fremstilles en 19-årig kvinde fra Kalundborg i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk i en sag om et røveri, som blev begået tirsdag aften omkring kl. 22.00.

Her blev en 41-årig mand fra Slagelse overfaldet på en adresse i Kordilgade i Kalundborg og frataget et mindre kontantbeløb. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Kom på sygehuset med en flænge fra en kniv

Den 41-årig mand fra Slagelse fik en flænge i ansigtet fra en kniv og blev behandlet på sygehuset, men hans skader var ikke livstruende.

Den 19-årige kvinde blev anholdt senere på aftenen, da hun er mistænkt for at have en rolle i sagen.

Anklageren begærer dørlukning under retsmødet, så derfor kan der ikke oplyses yderligere om sagens omstændigheder på nuværende tidspunkt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.