Midaldrende slagelseaner med defekt baglygte

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – En slagelseaner i et udenbys anliggende brød flere love under kørslen, men blev stoppet på grund af en defekt baglygte.

Natten til tirsdag kl. 01.14 fik en patruljebil øje på en personbil, der kom kørende ad Havnevej/Kanalstræde i Holbæk.

Bilen havde en defekt baglygte, og det ville betjentene gerne påtale. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fandt en ulovlig foldekniv under ransagelsen

Det vidste sig, at føreren af bilen var en 58-årig mand fra Slagelse, og han var påvirket af narkotika. Samtidig var han frakendt retten til at køre bil. Derfor blev han sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve.

Desuden blev bilen ransaget, og her fandt politiet en ulovlig foldekniv, som blev beslaglagt. Derfor blev den 58-årige mand også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Han blev løsladt efter blodprøveudtagelsen og kan nu forvente at høre mere fra politiet, når resultatet er kommet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.