Yngre ‘undercoverbetjent’ var en falsk betjent

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En mand på Korsørvej i Slagelse blev kontaktet af en yngre kvinde, som udgav sig for at være ‘undercoverbetjent’. Hun fortalte, at politiet ville komme for at undersøge mandens hjem.

Søndag aften blev en mand på Korsørvej i Slagelse kontaktet i sit hjem af en yngre kvinde. Hun udgav sig for at være ‘undercoverbetjent’. Dog fremviste hun ikke legitimation.

Hun fortalte, at politiet ville komme og undersøge hans hjem, og herefter forsvandt hun. Det viser sig, at der formentlig har været tale om en falsk betjent.

Ifølge politiets bestemmelser skal en politibetjent, der er i civil påklædning, sikre sig, at borgerne er klar over, at der er tale om politiet. En politibetjent kan i givet fald vise sin politilegitimation. Samtidig skal legitimationskortet altid forevises på opfordring.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bliver kontaktet af en rigtig politiansat, kan du bede om at se hans eller hendes politiskilt. Alle politibetjente, uanset de er i uniform eller i civil, vil have deres politi-id med sig.

Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.