Vild flagkørsel i Korsør og Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Lørdag aften kørte flere dyttende biler rundt med palæstinensiske flag.

Lørdag aften fik politiet flere anmeldelser om, at der kørte nogle biler omkring på Motalavej på Halsskov i Korsør og lidt senere i Slagelse.

De dyttede, kørte vildt og aggressivt og havde flag hængende ud ad vinduerne. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Øjenvidner fortæller, at der var tale om palæstinensiske flag.

Kan se frem til opklarende samtaler med politiet

Det lykkedes ikke for politiet at få kontakt med de pågældende bilister lørdag aften.

Men på baggrund af vidneforklaringer har politiet gode oplysninger om, hvem bilisterne kan være.

De involverede bilister kan nu se frem til en opklarende samtale med politiet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.