Ung mand røg hash i en bil i Ringparken

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Torsdag aften opdagede politiet en ung mand, der røg hash i en bil på Kierulffsvej i Ringparken i Slagelse. Samtidig havde han to klumper hash. Hans venner stak derimod af.

Torsdag aften var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på rutinemæssig patrulje i Ringparken i Slagelse. Betjentene besluttede at tjekke en bil, som var parkeret på Kierulffsvej.

Det viste sig, at der var fire personer i bilen, som lugtede kraftigt af hash. Derfor blev chaufføren bedt om at stige ud af bilen. Herefter smed chaufføren en ‘joint’ fra sig, hvorpå de tre passagerer stak af.

Chaufføren var en 21-årig mand fra Slagelse, og da betjentene visiterede ham, fandt de to klumper hash på i alt 6,5 gram. Den unge mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Arkivfoto: Slagelse Media

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.