Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – To mænd truede en 23-årige mand med en kniv og tvang ham til at hæve penge i en kontantautomat og foretage flere bankoverførsler.
Under en bytur i Slagelse Midtby søndag morgen kl. 04.30 blev en 23-årig mand fra Høng pludselig tvunget med i en bil af to mænd, som han ikke kendte i forvejen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Anholdt og sigtet for kvalificeret frihedsberøvelse
Mændene truede den 23-årige med en kniv og tvang ham til at hæve penge i en kontantautomat og foretage flere bankoverførsler. Herefter blev manden truet på livet og sat af på Korsør Station.
Efterforskningen førte til, at to mænd på 23 og 19 år fra lokalområdet blev anholdt kort efter midnat søndag og sigtet for kvalificeret frihedsberøvelse. Mændene blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.