Togpassageren var åbenbart fra Odense

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En yngre mand havde ingen billet, og da politiet kom, udgav han sig for at være en anden. Men det var han ikke. Han var fra Odense.

Tidlig onsdag aften kl. 18.43 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en togfører skulle udstede en kontrolafgift til en person, som ikke havde billet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 19-årige mand var en 20-årig mand

I første omgang udgav den pågældende sig for at være en 19-årig mand, men da politiet efterkontrollerede oplysningerne, stemte de ikke helt. Der var i stedet tale om en 20-årig mand fra Odense, og udover kontrolafgiften i toget blev han derfor sigtet for at give forkerte oplysninger.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.