To natmænd var på flaskepantjagt

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – To mænd, en fra Slagelse og en fra Skælskør, vandrede rundt i baggårde og kælderrum, men det flaskede sig ikke helt, idet to betjente pludselig kom kørende.

Under en almindelig patrulje natten til lørdag kl. 03.54 fik to betjente øje på to mænd, der gik rundt i baggårde og kælderrum på Schweizerpladsen i Slagelse Midtby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to mænd blev sigtet for krænkelse af husfreden

De to mænd forklarede de to betjente, at de var på udkig efter pantflasker.

Uheldigvis for de to mænd er det en krænkelse af husfreden, og derfor fik de en sigtelse med hjem.

Det drejer sig om en 29-årig mand fra Slagelse og en 43-årig mand fra Skælskør.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.