Teleselskabet 3 opsætter ny mast i Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – »Stadig flere bruger mobilnettet til at få internet i hjemmet med mobilt bredbånd, og det stiller krav til netværkets kapacitet. Derfor udvider vi løbende netværket med nye mastepositioner og opgraderer det med ny teknologi på de geografiske punkter,« oplyser Teleselskabet 3.

Teleselskabet 3 øger mobildækningen i Slagelse Kommune med en ny masteposition på Kalundborgvej.

Den nye masteposition har både 3G- og 4G-udstyr, som vil betyde, at netværkssignalet bliver stærkere og dækker et større område end tidligere. Det skriver Teleselskabet 3 i en pressemeddelelse.

Masten er opsat på Kalundborgvej 94 nord for Slagelse by

For nylig var teleselskabet 3 forbi Kalundborgvej 94 lidt nord for Slagelse by for at opsætte en ny masteposition, der vil øge mobildækningen i området til glæde for selskabets kunder i nærheden.

Den nye masteposition øger netværkets rækkevidde og datakapacitet, så signalet både bliver stærkere og dækker et større område.

Det vil dermed give en bedre oplevelse, når brugere af netværket taler i telefon, er på nettet eller streamer serier, oplyser 3.

Netværket geares til den øgede brug af mobilt bredbånd

Selv om de fleste forbinder teleselskabernes mobilmaster og antenner med netop mobiltelefoni, er det særligt dataforbruget i netværket, som stiger og dermed skaber behov for nye udvidelser.

»Stadig flere bruger mobilnettet til at få internet i hjemmet med mobilt bredbånd, og det stiller krav til netværkets kapacitet. Derfor udvider vi løbende netværket med nye mastepositioner og opgraderer det med ny teknologi på de geografiske punkter, hvor forbruget stiger mest,« siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3, og fortsætter:

»Tidligere brugte kunderne mest af alt mobilt bredbånd til at gå på nettet på laptoppen, når de var på farten, men nu er både nettet og routerne så gode, at mobilt bredbånd mange steder bliver brugt som den primære kilde til internet i hjemmet.«

Øverst: 3 tuner netværket i Slagelse. (Arkivfoto: Teleselskabet 3). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.