Teenagedreng med hash og røde øjne

Slagelse.News – En snøvlende rødøjet dreng medbragte både hash og en joint på sin vej rundt i Slagelse by.

Mandag eftermiddag var lokalpolitiet i Slagelse, og på Sdr. Stationsvej fik betjentene øje på en mand, der umiddelbart virkede noget utilpas ved synet af politiet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Flere små poser med hash og en enkelt joint

Det viste sig at være en 16-årig dreng fra Skælskør, som havde temmelig røde øjne, og som snøvlede. Da han blev visiteret, fandt betjentene flere små poser med i alt 22,4 gram hash og en enkelt joint. Den 16-årige blev anholdt kl. 17.26 og sigtet for salg af stoffer, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen kl. 19.34.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Ricochet64 / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/tuyb