Spejlsmadremanden fra Vemmelev kom til Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En vred mand fra Vemmelev steg ud af sin bil i Slagelse og smadrede sidespejlet på en anden bil.

En 52-årig mand fra Slagelse, der kørte ad Omfartsvejen i Slagelse, pådrog sig af uvisse grunde en anden bilists vrede. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

På en parkeringsplads steg den anden bilist ud af sin bil og smadrede sidespejlet på den 52-åriges bil.

Først på aftenen fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kontakt til den anden bilist. Det er en 39-årig mand fra Vemmelev, og han er sigtet for hærværk.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Carlos BCN / iStock). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.