Slagelseanere uden kørekort bugserede en varebil

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – To slagelseanere ville åbenbart bugsere en varebil på Vestmotorvejen, men de havde ikke kørekort. Hele tre slagelseanere blev sigtet.

Sent onsdag aften kl. 23.20 fik politiet en anmeldelse om, at en lille Peugeot trak afsted med en varebil i et tov på Vestmotorvejen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tre mennesker blev sigtet for hændelsen

En politipatrulje standsede ekvipagen ved rastepladsen Antvorskov Nord. Føreren af Peugeoten var en 32-årig mand fra Slagelse, der trak sin varebil, og det viste sig, han ikke havde noget kørekort.

Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen – en 65-årig mand fra Slagelse – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

Der sad en 33-årig mand – også fra Slagelse – ved rattet af varebilen, der blev trukket, og han var frakendt kørekortet, men havde ikke generhvervet det. Derfor blev han også sigtet for kørsel uden førerret.

Den 32-årige ejer af varebilen blev også sigtet for at have sin bil til en person, der ikke havde kørekort.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.