Sad med sin hardballpistol på banegården

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – Fire unge havde taget ophold i ventesalen på banegården, og den ene sad med en pistollignende genstand.

Sent fredag eftermiddag kl. 17.25 tjekkede politiet fire unge i ventesalen på banegården i Slagelse By. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Blev sigtet for overtrædelse af våbenloven

Den ene unge mand sad med en pistollignende genstand, som han skjulte under vesten. Det viste sig, at han sad med en hardballpistol.

Derfor blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven. Det var en 18-årig mand fra Slagelse, som nu kan vente en bøde for overtrædelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.