Pusher ville bygge en forretning i byggemarkedet

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En ældre pusher tog i byggemarked for at sælge stoffer.

Tirsdag eftermiddag kl. 15.21 blev en 60-årig mand fra Slagelse sigtet for kørsel uden førerret, narkokørsel og lov om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 60-årige fik tre sigtelser med hjem

60-årige var kørt til et byggemarked på Japanvej i Slagelse, hvor han åbenbart gik rundt og forsøgte at sælge stoffer til personalet, men også til kunderne, selvom de nok var taget i byggemarkedet for at købe lægter, skruer eller træbeskyttelse.

Da patruljen visiterede manden, fandt betjentene lige under to gram amfetamin. Herefter blev han sigtet for kørsel uden førerret, narkokørsel og lov om euforiserende stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.