Påvirket kvinde påkørte tre fodgængere

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Slagelse.News – En kvinde mistede herredømmet over sin bil og kørte op på fortovet, hvor hun påkørte tre unge mennesker i Slagelse Midtby.

Tidlig søndag morgen kom en 30-årig kvinde fra Slagelse kørende i bil ad Bredgade i Slagelse. Formentlig på grund af alkoholpåvirkning mistede hun herredømmet over bilen og kørte op på fortovet, hvor hun påkørte tre unge mennesker. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation

De tre unge mennesker blev kørt til akutmodtagelsen til behandling for deres skader. En udåndingsprøve viste, at den 30-åriges promille var så høj, at det hører under kategorien vanvidskørsel. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed – og hendes bil blev i den forbindelse beslaglagt med henblik på konfiskation. Senere søndag blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør, hvorfra hun blev løsladt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.