Overfald på Jacob Dampes Vej i Ringparken

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En af politiets fokuspersoner står bag et overfald på et pakkebud på Jacob Dampes Vej i Ringparken i Slagelse Nordby.

Onsdag kl. 17.22 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse fra et pakkebud, der netop var blevet overfaldet på Jacob Dampes Vej i Ringparken i Slagelse.

Overfaldet var tilsyneladende begrundet i, at der ikke var en pakke til voldsmanden, som gav pakkebuddet en knytnæve i ansigtet. Pakkebuddet var en 34-årig mand.

Vidneforklaringer hjælp politiet frem til den formodede gerningsmand, og kl. 21.55 kunne politiet anholde og sigte en 32-årig mand fra Slagelse for vold.

Den 32-årige mand, der i øvrigt er en af politiets fokuspersoner, blev taget med til politistationen i Slagelse. Her blev han afhørt, hvorpå han blev løsladt igen kl. 22.45.

Der blev fundet en smule hash på den 32-årige. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Arkivfoto: Rigspolitiet.

Opdateret: Billede er ændret.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.