Nymarkskolen er kåret som bedste idrætsskole

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – »Skolen (Nymarkskolen i Slagelse) er således synlig i de kommunale indsatser. Det brede netværk omfatter desuden videregående uddannelser og deltagelse i diverse forskningsprojekter. Herigennem beriger skolen det faglige felt med praksiserfaringer og pædagogisk indsigt, som udvider mulighederne for idræt og bevægelse i skolen,« står der i begrundelsen.

Nymarkskolen har i går fået overrakt prisen på RE:MOVE 2022 Idrætskonferencen, som blev afholdt af VIA University College i Aarhus. Det skriver Slagelse Kommune i en nyhedsmeddelelse.

Eleverne mærker et fagligt, trivsels- og sundhedsmæssigt løft

»Prisen gives til Nymarkskolen i Slagelse, som inddrager og anvender idræt og bevægelse som både mål og middel for alle elever på skolen. Skolen er et forbillede, der har en vedholdende idræts- og bevægelsesmæssige indsats, og som tør igangsætte initiativer, der bryder med normerne i skoleverdenen,« står der i begrundelsen, som fortsætter:

»Skolen er karakteriseret ved at vende sig både ind mod egen matrikel og ud mod verden. Dels har alle elever 4-6 idrætstimer om ugen, og skolen arbejder løbende med at integrere bevægelse i den faglige undervisning.«

»Går man rundt på skolen, ser man derfor et bevægelsesmiljø, som fremmer elevers legende relationer. Dels tænker skolen i et 0-18 års perspektiv og samarbejder derfor både med omkringliggende daginstitutionerne, foreninger og idrætsorganisationer.«

»Skolen er således synlig i de kommunale indsatser. Det brede netværk omfatter desuden videregående uddannelser og deltagelse i diverse forskningsprojekter. Herigennem beriger skolen det faglige felt med praksiserfaringer og pædagogisk indsigt, som udvider mulighederne for idræt og bevægelse i skolen.«

»Den stærke idræts- og bevægelsespædagogiske indsats på skolen bærer frugt, og eleverne på skolen mærker et både fagligt, trivsels- og sundhedsmæssigt løft,« slutter begrundelsen.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Slagelse). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.