Ny Lotto-millionær i Slagelse Kommune

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Slagelse.News – En Lotto-spiller fra Slagelse Kommune havde spillet 10 rækker med Joker uden at vinde noget, indtil kuponen blev udtrukket.

For anden uge i træk var der ingen vindere af hovedpræmien i Lotto – men som sædvanligt var der trods alt to heldige danskere, der blev millionærer takket være Lottos Millionærgaranti. Den ene er fra Slagelse Kommune, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Millionærgaranti-vinder fra Slagelse Kommune

Det er svært at ramme de syv rigtige vindertal i Lotto, og derfor var der heller ikke i sidste uge nogen Lotto-spillere, der løb med den helt store milliongevinst efter lørdagens trækning i Lotto – men der var trods alt stadig et par stykker, der fik glæde af en stor gevinst alligevel.

For selv om man ikke rammer syv rigtige, så kan der godt være gevinst på kuponen alligevel: Det er der to sjællændere, der kan snakke med om, da de blev forgyldt af Lottos Millionærgaranti, som hver uge rammer to helt tilfældige Lotto-spillere – begge spillede med via deres PLUS-abonnement.

Den ene Millionærgaranti-vinder kommer fra Slagelse Kommune, og vedkommende havde spillet 10 rækker med Joker, uden at vinde noget – indtil kuponen blev udtrukket i million-spillet.

Den anden Millionærgaranti-vinder kommer fra Region Hovedstaden og havde ligeledes spillet 10 rækker med Joker uden gevinst – udover den ene million kroner, forstås.

Der var i øvrigt heller ingen, der for alvor ramte plet i Eurojackpot i sidste uge. Hver tirsdagens eller fredagens trækning gav nogle nye danske millionærer.

Vindertal Lotto den 11. marts: 8, 13, 23, 26, 29, 30, 32. Tillægstal Lotto den 11. marts: 4.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Danske Spil A/S). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.