Landets bedste gymnasier er ikke i Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Slagelse.News – Slagelse Gymnasium og ZBC får bundplaceringer i en analyse af Danmarks 372 gymnasiale uddannelser.

En analyse viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 372 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente.

Det skriver den borgerligt-liberale tænketank CEPOS i en pressemeddelelse, hvor Slagelse Gymnasium og ZBC får bundplaceringer.

CEPOS: »Skolerne er for dårlige til at lære af hinanden«

Københavns Private Gymnasium og Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig ligger i top. Campus Vejle og Slotshaven Gymnasium ligger i bunden på plads nr. 369, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

Slagelse Gymnasium STX (studentereksamen) og ZBC (højere teknisk eksamen) får også bundplaceringer i analysen.

Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene for eksempel ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne. 

»Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund,« siger forskningschef Karsten Bo Larsen i CEPOS og fortsætter:

»Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen.«

»Vi har set på, om der kan være tilfældigheder, som spiller ind – eksempelvis at et gymnasium midlertidigt har været ramt af et skift af skoleleder eller lignende. Men der er en betydelig grad af konsistens i skolernes præstation. Er en skole dårlig det ene år, er den det generelt også det næste. Det tyder desværre på, at skolerne er for dårlige til at lære af hinanden, så de dårlige skoler kan blive bedre,« tilføjer han.

Hvis en skoles undervisningseffekt er for eksempel 0,5, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 0,5 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

Hvad er undervisningseffekten?

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser.

Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der afslutter gymnasiet. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.

Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte gymnasiale uddannelser omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne.

Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til elevernes socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.

(Kilde: CEPOS).

Øverst: Genrefoto. (Foto: Ernestoeslava / Pixabay). PM/rk.