Knivrøveri i Fakta i Nordbyen søndag kl. 20.40

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – Røveren havde sorte rander eller skidt under øjnene, og han var iført sort tophue med påskriften “3 * Danmark” samt en rød jakke, hvor ærmerne var sorte på oversiden og røde på undersiden.

Søndag aften blev Fakta på Valbyvej i Slagelse Nordby udsat for et røveri. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Røvede sig til seks juleøl, to lightere og en Icetea

Kl. 20.40 kom en kunde frem til kassen, hvor han lagde seks juleøl, to lightere og en Icetea på båndet.

Da varerne var skannet ind, viste kunden en dolk til kassemedarbejderen og sagde, at det var et røveri, og varerne i dag var gratis. Derefter forlod han forretningen.

Politiet efterforsker sagen som et røveri.

Røveren beskrives som:

  • Mand
  • Lys i huden
  • Dansk af udseende
  • 35-45 år gammel
  • 170-175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Talte dansk
  • Fuldskæg.

Røveren havde sorte rander eller skidt under øjnene.

Desuden var han iført en sort tophue med påskrift 3 * Danmark, solbriller og rød jakke, hvor ærmerne var sorte på oversiden og røde på undersiden.

Han var endvidere iført sorte joggingbukser af mærket Adidas og sorte sko med hvid sål.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 1-1-3.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.