Kastede perlesten mod politibil

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En ophidset mand, der sad i en bil uden nummerplader ved en kirke, kastede perlesten mod en politibil, som han også gav et spark.

Søndag eftermiddag kl. 14.26 fik politiet en anmeldelse om, at der holdt en bil uden nummerplader ved kirken i Havrebjerg nord for Slagelse by. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 23-årige blev ganske ophidset

Der sad en 23-årig mand fra Slagelse i bilen, og da politiet kort efter ankom til stedet for at undersøge anmeldelsen, var den 23-årige ganske ophidset.

Han kaldte politibetjentene for både svin og pansersvin, kastede perlesten mod politibilen, som han også gav et spark.

Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt kl. 14.55 og taget med til politistationen i Næstved til afsvaling. Han blev løsladt igen kl. 18.11.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.