Hærværk og utryghedsskabende unge på Pantholm

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Torsdag måtte politiet køre til Pantholm i østbyen flere gange, fordi der kom anmeldelser om unge på stedet. Det virkede utryghedsskabende, og der blev også smadret en rude.

Torsdag aften var politiet flere gange forbi Pantholm i Slagelse Østby, fordi der havde været nogle anmeldelser om, at flere utryghedsskabende unge var forsamlet på stedet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

19-årig mand blev anholdt og taget med på stationen

Der var blandt andet smadret en glasrude, og en 19-årig mand fra Slagelse, der var på stedet, ville ikke umiddelbart rette sig efter politiets anvisninger.

For at få ro på stedet blev han anholdt kl. 0.09 og taget med til politistationen i Slagelse By.

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og efter afhøring blev han løsladt igen kl. 02.23. Han kan nu vente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.