Flere gadepissere sigtet for at forrette nødtørft

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Lørdag nat måtte yngre mænd forrette deres nødtørft flere steder i Slagelse Midtby. Uheldigvis fik politiet øje på dem.

Lørdag nat kl. 01.16 blev en 19-årig mand fra Sorø sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det skete, efter en politipatrulje havde set den 19-årige tisse op ad en husmur i Rosengade i Slagelse Midtby. Den 19-årige kan nu vente et bødeforelæg for overtrædelsen.

Det samme overgik en 25-årig mand fra Slagelse, som tissede i Klingeberg i Slagelse Midtby kl. 04.05. Den 25-årige blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.